Søg
0

Handelselev til XL-BYG Øbro Træ Nordhavn

Til en professionel og udfordrende uddannelse inden for salg søger vi DIG, der har gå-på-mod og er født med et salgsgen.

Vi søger en handelselev, der vil lære at sælge til professionelle kunder. Du bliver udlært inden for B2B salg og med speciale i træ og byggematerialer.

Du lærer alt om salg til håndværkere, udarbejde tilbud, beregne priser, opfølgning på tilbud, forhandlingsteknik samtidig med nødvendig produktviden.

Du skal ikke vide noget om vores produkter, det lærer du gennem uddannelsen. Men du skal have lysten til salg, kundekontakt samt talent for en god handel. Vi kan garantere, at du får udfordringer og ansvar i det tempo, du er klar til det. Desuden får du mulighed for praktik i en af vores andre forretninger.

Du går på skolehold sammen med de øvrige XL-BYG elever. På skolen lærer du om salg, markedsføring, indkøb, logistik, økonomi, samt får produktkendskab inden for træ og byggematerialer.

Du skal på skole 11 uger over 2 år på Odder Handelsfagskole. Skoleopholdene har en varighed af 1- 2 uger med fri i weekenderne. Du kan overnatte på skolen.

Du får mulighed for at tage et akademifag i ”Salgsledelse” på 10 ECTS under din uddannelse.

Hvis du vil vide mere om vores nuværende elevers hverdag så følg dem på Facebook "XL-BYG ELEV"

Du kan læse meget mere om elevuddannelsen hos XL-BYG på elev.xl-byg.dk. Her kan du få mere at vide om adgangskrav, skoleophold, elevdag, samt møde elever, der fortæller om uddannelsen.

Er det noget for dig? Så send din ansøgning og CV via dette link:

ANSØG HER

Uddannelsesaftalen forventes at starte august 2018. Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe til afdelingsleder Jesper Plugge på tlf.: 3916 2000

Arbejdssted: XL-BYG Øbro Træ, Kattegatvej 8, 2150 København.


ØBRO TRÆ A/S har rødder helt tilbage til 1940 og vi værner stadig om de værdier og ikke mindst traditioner, der ligger til grund for den virksomhed vi er i dag. Tradition for at levere høj kvalitet. Tradition for et højt fagligt niveau inden for træ, byggematerialer, værktøj, beslag og arbejdsbeklædning. Tradition for kompetent kundebetjening, som vi har gjort det i generationer.

Med butikker i Greve Main, Nordhavnen og på Østerbro har virksomheden en indkøbskraft og et logistiksystem som gør, at vi kan konkurrere på træ, byggematerialer, værktøj, beslag og arbejdsbeklædning overalt på Sjælland og øerne.


Ansøgningsfrist:
31.05.2018
Kontaktperson:
Jesper Plugge
Område:
Hovedstadsområdet
Kontaktperson tlf:
39162000